Haren er en repræsentant for planteædere, en gnaver, der er udbredt i hele landet. Som barn får børn vist billeder, der viser et dyr med grå pels, som han bærer om sommeren og hvidt - om vinteren. På dette slutter oplysninger om, hvad haren laver om vinteren med mange.
Instruktioner
Trin 1
Dyr oplever den kolde årstid på forskellige måder. En, for eksempel, en bjørn, for at spare ressourcer, går i dvale og vågner kun om foråret, når sneen smelter, bliver luften varmere, og det bliver lettere at finde mad. Andre dyr, såsom egern, gemmer forsyninger til vinteren. Haren gør hverken den ene eller den anden.
Trin 2
Med begyndelsen af koldt vejr smelter haren. Han skifter den sædvanlige grå uld til en hvid pels. Nu vil det ikke være så let for gnagerens mange fjender at lægge mærke til deres bytte. For at gøre det nemmere at bevæge sig på sne og is er dyrets poteunderlag også dækket af uld. Sved begynder at skille sig ud på dem og tjene som en slags smøremiddel.
Trin 3
Harer foretrækker at flytte tættere på menneskelig beboelse for vinterforsyninger. Der kan de spise hø eller bark af frugttræer.
Trin 4
Om vinteren foretrækker haren at gå ud på jagt efter mad tættere på skumringen. I løbet af dagen kan hans hvide pels i sneen ses af årvågen rovdyr, om natten ligger andre dyr allerede på lur på ham. Når det bliver mørkt, føler gnaveren sig mest beskyttet. I løbet af dagen bruger han tid ikke langt fra sin hule, klar til øjeblikkeligt at forsvinde i den i tilfælde af fare.
Trin 5
Harer isolerer ikke deres huler på nogen måde om vinteren. Disse små dyr har tykt hår, så de fryser ikke i deres krisecentre. Den største vanskelighed for en gnaver om vinteren er stadig på udkig efter mad.
Trin 6
Om foråret, når sneen endelig smelter, og den bliver varm, ændres udseendet af haren også. Han kaster igen, tager sin snehvide pels af og bliver tilgroet med den sædvanlige grå uld, hvilket gør ham mindre synlig om sommeren.