Fordi blandt mange folk blev bjørnen sidestillet med en gud, forsøgte de at værdsætte den allegorisk for ikke at pådrage sig vrede hos ejeren af taigaen. Specialister inden for lingvistik bliver ikke trætte af at blive overrasket over kælenavne på dette dyr, hvis antal intet dyr kan konkurrere med det.
Ordet "bjørn" dukkede op i Rusland ikke tidligere end XI århundrede, men faktisk er det et af de mange kælenavne på den mest magtfulde skovboer. Mange mennesker, der bor i de regioner, hvor bjørnen bor, behandlede ham som en guddom og identificerede udyret med deres totemiske forfader. Tabuet om udtalen af det rigtige navn er ikke kun forbundet med anerkendelsen af dyrets hellighed, men også med den fare, der kom fra det. Dette forbud fandt sted i den vediske kultur og blev overført fra århundrede til århundrede, så selv eufemismen "bjørn" har modtaget mange erstatninger. Kun i Dahls ordbog kan du finde 37 navne: skovmand, lomaka, kiropraktor, klumpfod, lurvet, Potapych, Toptygin, mishuk, bi og mange andre. Hunbjørnen blev ofte kaldt livmoderen, moren, sværdet, eller de gav hende menneskelige navne: Matryona, Aksinya.
At finde det rigtige navn på bjørnen
Lingvister holder hjernen og prøver at finde ud af det rigtige navn på bjørnen. For at gøre dette henvender de sig først og fremmest til de tidligste sprog: sanskrit og latin. I sanskrit blev bjørnen kaldt bhruka, hvor bhr betyder "knurren, skæld." På mange sprog har navnet ikke ændret sig meget: på engelsk - bear, på tysk - Bär, i Danmark og Sverige - bjrn. Det skal siges, at roden "ber" i det russiske ord "den" slet ikke er lånt fra de romanske sprog. Så de gamle slaver kaldte bjørnen. Forbindelsen med den germanske berobrunt betragtes undertiden.
Den autoritative videnskabsmand A. N. Afanasyev kom i løbet af sin forskning til den konklusion, at navnet på bjørnen blandt mange folk er forbundet med holdningen til ham ikke kun som et vildt dyr med et frygteligt brøl, men med destruktive tendenser. På sanskrit svarer denne forståelse til ksha - bogstaveligt talt "plage" og på latin - ursus. Derfor på fransk - vores, på italiensk - orso, på russisk - urs, rus.
Nogle sprogforskere antager, at det mest arkaiske navn for bjørnen måske var "rus", der opstod, da lydene eller stavelserne blev omarrangeret, fordi dette kan observeres selv på et senere tidspunkt i sprogets udvikling (bjørneheks). Det er ikke svært at gætte, at dette er oprindelsen til "Rus" - det land, hvor den hellige bjørn tilbedes. Alt dette er dog kun en af de mange versioner af forskere. Det skal siges, at forståelsen af et dyrs navn som at kende honning er fejlagtig, da verbet "at vide" betyder "at spise, spise".
Er den første pandekage virkelig klumpet
En bjørn i Rusland og især i Sibirien er mere end en bjørn. Det er et nationalt symbol på magt og storhed. De gamle hedenske stammer, der boede i Sibirien, kaldte bjørnen kun som Great Kam. Dette kan findes på koreansk, hvor "com" er en bjørn. Oversættelsen fra den tungusiske "kam" - shaman og fra Ainu - ånden bekræfter kun holdningen til bjørnen som en guddom. Desuden mente Ainu, at en jægers ånd var skjult under en bjørns hud.
Før kristendommen fejrede alle folk i den vediske kultur Kamov-dagen. Denne gamle ferie var en mindehøjtid for forårets ankomst, når den store kam kommer ud af hulen. For at berolige ejeren af taigaen var det nødvendigt at bære pandekager til ham. Dette betyder ikke, at pandekagerne blev bragt direkte til hulen, men efterlod dem et eller andet sted i udkanten af skovkrattet. Derfor gik den allerførste pandekage til Kamam. Over tid fik dette ordsprog en anden betydning, ganske forståelig, da den første pandekage virkelig er langt fra altid en succes.
Faktisk var Kamov-dagen prototypen på Christian Shrovetide, selvom det var en hedensk ferie. Ferien til den "opvågne bjørn" - komoeditsy er også typisk for de østlige slaver, som normalt blev fejret den 24. marts. Ekkoet fra det primitive arkaiske er så stærkt, at det i Hviderusland indtil midten af det 19. århundrede blev fejret på denne dag, selvom det var hurtigt. Fejringen blev bestemt ledsaget af dans i bjørneskind eller lignende - et fåreskindsfrakke vendte udad.
